23948sdkhjf

Maskinfabrik venter med at kalde 150 ansatte retur

Siden 27. marts har knap 150 ud 200 medarbejdere været sendt hjem hos Sjørring Maskinfabrik på regeringens hjælpepakke.

I første omgang forventede administrerende direktør Klaus Kalstrup, at hjemsendelsen ville vare til 4. maj, men nu forlænger han hjemsendelsen med én måned.

Skovlspecialisten oplever en voldsom nedgang i aktiviteten på grund af et produktionsstop på storkunden Volvos entreprenørmaskine-fabrikker i Europa. 

- Vi fik først den melding, at Volvo ville åbne sine fabrikker 27. april. Det er nu udskudt til 5. maj, siger direktøren på forlængelsen, fortæller den administrerende direktør.

- Vi får løbende opdateringer på, hvilke fabrikker, der er planlagt til at blive lukket, og hvilke fabrikker, som skal til at åbne igen.

Styr på alle dele
I øjeblikket består arbejdsstyrken af 30 medarbejdere i produktionen og 20 ansatte på kontoret på fabrikken i Sjørring ved Thisted. Klaus Kalstrup regner ikke med, at de hjemsendte kolleger vil strømme tilbage på arbejde på samme tid.

Han ved endnu ikke, om Volvos produktion starter på 100 eller 50 procent. Så det er et spørgsmål om, hvor lang tid, der går, før fabrikkerne kommer op i gear.

- Vi må følge med i den takt, som produktionen starter op. Om jeg har alle mand eller 50 procent tilbage 1. juni, det ved jeg ikke, siger han.

Samlebåndsproduktion
Hos Volvo er man i øjeblikket ved at lægge et kæmpemæssigt og kompliceret puslespil, for samlebåndsproduktionen kan ikke køre, hvis der mangler få komponenter. Og delene bliver indkøbt i hele verden.

- Mit indtryk er, at Volvo i øjeblikket arbejder på at få hele supply chain under kontrol, siger Klaus Kalstrup.

Han fortæller, at Sjørring har styr på sine leverandører og er klar til at sætte produktionen i sving.

- Jeg er meget spændt på, hvordan meldingen er om 14 dage, for der får jeg de første indikationer på, hvad det er for en stigningstakt, som Volvo kigger ind i, siger han og tilføjer, at maskinfabrikken kan trække medarbejdere hurtigere tilbage, end Volvo kan geare op.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095