23948sdkhjf

Skakos ordrebog skrumper

Onsdag præsenterede Skako regnskab for første kvartal, og det viste en ordreindgang i kvartalet på 85,5 mio. kr., hvilket var 13,1 mio. kr. mindre end samme kvartal året før. Den samlede ordrebeholdning faldt med 4,4 pct. og var ved kvartalets udgang på 111,4 mio. kr.

Allerede i sidste uge præsenterede Skako foreløbige regnskabstal for kvartalet, og det viste et langt stykke af vejen, at virksomheden ikke var så ramt af coronakrisen som frygtet.

Omsætningen i kvartalet steg med 10,0 pct. til 97,8 mio., mens driftsresultatet (ebit) steg med 2,2 mio. kr. til 5,6 mio. kr.

- Vi gik ind i første kvartal 2020 med en stærk ordrebeholdning, hvilket er grunden til, at Covid-19-pandemien ikke har haft væsentlig indvirkning på resultaterne i første kvartal 2020. I marts er vi dog begyndt at se faldende aftersales-omsætning, og at afklaring af anlægsordrer som bliver udskudt, hvilket har indflydelse på vores forventninger til resultatet i 2020. Vi ser positivt på fremtiden og forventer, under de givne omstændigheder, et fornuftigt resultat for 2020, siger bestyrelsesformand Jens Wittrup Willumsen. 

På baggrund af resultaterne i første kvartal forventer Skakos ledelse et resultat af primær drift (ebit) på 10-15 mio. kr. i 2020. Coronakrisen øger dog usikkerheden i økonomier verden over, og forventningerne er derfor behæftet med en væsentlig større usikkerhed end normalt, skriver Skako dog.

Skako A/S
mio. kr. 1. kvartal 2020 1. kvartal 2019
Nettoomsætning 97,8 88,9
Resultat af primær drift (ebit) 5,6 3,4
Resultat før skat 4,8 2,8
Periodens resultat 4,5 2,4
Balancesum 315,4 258,7
Egenkapital 128,9 112,0
Antal ansatte 210 198
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. marts 2020

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082