23948sdkhjf

Sydjysk underleverandør nærmer sig halv milliard

BSB Industry har ramt en vækståre. Underleverandøren med fabrik i Lunderskov ved Kolding og i Polen vokser i sit nyeste regnskab med små 30 procent i omsætning.

I 2019 omsatte virksomheden for 424,6 mio. kr., hvilket er en stigning på 100 mio. kr. Samtidig er resultatet før skat vokset fra 31,7 mio. kr. til 36,1 mio. kr.

- Årsagen er, at vi har fokuseret på totalløsninger i stedet for stumper, og vi har fået flere kunder i hus, fortæller administrerende direktør Teddy Norsgaard, BSB Industry.

Totalløsningerne er kits, der er samlesæt, til vindmølleproducenter. Her producerer, sourcer, pakker og leverer underleverandøren samlede sæt ud til vindmøllernes opstillingssteder. Det er både anchor cages, som ankrer vindmølletårnet til fundamentet på landvindmøller, til tårnopstillinger og til naceller.

- Vi havde lagt en tre-årig strategiplan. Den har vi fulgt, og det har båret frugt. Jeg forventer, at vi runder en halv milliard i omsætningen i 2020, siger direktøren.

USA-fabrik er sat på hold
Mens salget stryger afsted i Europa, har Lunderskov-virksomheden med 70 medarbejdere i Danmark og cirka 150 i Polen, sat sine amerikanske fabriksambitioner i bero her i corona-krisen. Det betyder dog ikke, at der ikke bliver sendt ordrer over Atlanten. 

- Lige nu har vi en flange-ordre på vej på skib til USA. Og vi har 18 projekter – ikke i ordre, men i pipeline, fortæller Teddy Norsgaard Jørgensen.

Han uddyber, at han oplever, at BSB har konkurrencedygtige priser på det amerikanske marked, selvom der også er fragtomkostninger inkluderet. Det er leveringstiden på fem uger over oceanet, der udfordrer.

- Hvis de amerikanske kunder var bedre til at planlægge, var fragttiden ikke noget problem for os, siger han.

- De køber ind, som vi købte ind for ti år siden. De har mange forskellige leverandører og samler ikke deres indkøb.

BSB Maskinfabrik A/S
mio. kr. 2019 2018
Nettoomsætning 424,6 324,3
Resultat af primær drift 37,1 33,5
Resultat før skat 36,1 31,7
Årets resultat 28,1 24,7
Balancesum 261,1 256,1
Egenkapital 99,4 76,3
Antal ansatte 57 52
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2019

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089