23948sdkhjf

Sima Innovation tjener millioner på maskingeværtårne

2019 blev et rekordår for Sima Innovation. Det skyldes først og fremmest den ordre, den fynske virksomhed landede for 2½ år siden til den danske forsvar på levering af 600 maskingeværtårne. Det skriver Fyens.dk.

Overskuddet før skat i 2019 lød på 22,2 mio. kr.

- En stor del af resultatet er båret af vores samarbejde med det danske forsvar om levering af 600 enheder. Men samtidig har vi også rigtig gode og stærke projekter i gang med forskellige OEM-virksomheder i andre lande, hvor vi sammen med dem leverer tilsvarende løsninger til eksempelvis de franske specialstyrker, siger direktør Niels Thorup til Fyens.dk.

Ordren har også betydet, at Sima Innovation har kunnet ansætte 12-13 medarbejdere foruden et ukendt antal hos virksomhedens underleverandører. Det er nemlig kun design og montage, der sker hos Sima Innovation, mens produktionen af komponenter er lagt ud til underleverandører.

Niels Thorup er i øvrigt ny mand på direktørposten i og med, at han tiltrådte 1. februar.

Originalartikel: https://fyens.dk/artikel/k%C3%A6mpe-fremgang-midtfynsk-nichevirksomhed-lander-rekordstort-overskud

Sima Innovation A/S
mio. kr. 2019 2018
Nettoomsætning 31,2 7,7
Driftsresultat 22,1 3,8
Resultat før skat 22,2 3,8
Årets resultat 17,3 3,0
Balancesum 38,5 19,0
Egenkapital 22,5 5,2
Antal ansatte 13 8
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. december 2019

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078