23948sdkhjf

Indisk ordre går til Aalborg CSP

Aalborg CSP skal levere dampgeneratoren til det første 50 MWe CSP-anlæg i Indien.
Godawari Green Energy Limited har netop afgivet en ordre på design og levering af en dampgenerator til det første 50 MWe CSP-anlæg i Indien til Aalborg CSP.

Koncentreret solenergi som drivkraft
Anlæggets drivkraft er koncentreret solenergi, hvor kilometervis af parabolske trug beklædt med spejle koncentrerer solens stråler på et rør i trugets brændpunkt. I røret løber en syntetisk olie, der opvarmes ved solens koncentrerede stråler til ca. 390 C.

Den varme olie ledes derefter ind i Aalborg CSP's dampgenerator, der producerer 385 C overhedet damp ved 104 barg. Dampen ledes derefter videre til en dampturbine, hvor der produceres 50MW grøn elektricitet.

Stort potentiale i Indien
I foråret 2011 gik Aalborg CSP, i samarbejde med det japanske handelsfirma Sojitz, ind på det indiske CSP-marked.

Læs: Aalborg CSP vil være blandt de førende i Indien

Aalborg CSP's erfaring med at designe og levere dampgeneratorer til det europæiske marked, og Sojitz erfaring med at drive handelsvirksomhed i Indien, gav en solid grobund for at blive blandt de førende leverandører af dampgeneratorer til det voksende indiske marked.

- Indien har et af verdens hurtigst voksende energibehov og for at kunne imødekomme dette behov, skal der i stor stil satses på vedvarende energi. Indenfor solenergi alene er der sat et mål om at producere 20.000 MWe i 2022. Derfor ser Aalborg CSP et stort potentiale i det indiske CSP-marked, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079