23948sdkhjf

Brand i vestjysk plast-fabrik

RC Plast i Varde blev fredag ramt af en omfattende brand. Årsagen er endnu ukendt.
Det var en håndværker, der fredag eftermiddag kl. 13.31 alarmerede brandvæsenet, da han opdagede branden hos RC Plast.

Ifølge JydskeVestkysten varede det dog en halv time, før brandvæsenet nåede frem til stedet, og på det tidspunkt havde branden godt fat i fabriksbygningerne. Samtidig udviklede branden tyk sort røg, der fik myndighederne til at advare folk i nabolaget mod at gå uden for.

Først på aftenen fik brandfolkene dog kontrol over flammerne. Det forventes dog ikke, at politiet kan få adgang til brandtomten før mandag, og indtil da er årsagen til branden fortsat ukendt.

RC Plast oparbejder plastaffald som copounderes, indfarves og fremstilles til granulat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085