23948sdkhjf

Stadig i rødt: Vølund reducerer underskud med over 1,3 milliard

Leverandør af teknologi til kraftvarmeindustrien Babcock & Wilcox Vølund er stadig i rødt – men det ser ikke helt så slemt ud på bundlinjen i 2019, som i 2018, hvor virksomheden fik en lussing på -1,8 mia. kroner.

Det er nemlig lykkedes selskabet at reducere underskuddet til 443 millioner kroner. 

Det fremgår af den nyligt offentliggjorte årsrapport fra selskabet. 

Omsætningen i 2019 rundede 660 millioner kroner, hvilket er næsten status quo i forhold til 2018, men mere end en halvering i forhold til 2017, hvor omsætningen var på 1,6 mia. kroner. 

Resultatet var ventet eftersom selskabet i regnskabet for 2018 offentligegjorde forventninger om et resultat i 2019 i omegnen af 300-400 millioner kroner i røde tal.

Babcock & Wilcox Vølund har stor tillid til sin teknologi og forventer et forbedret resultat i de kommende år, fremgår det af ledelsesberetningen. 

Direktørskifte

Til trods for at virksomheden i løbet af 2019 er begyndt at vise gode takter, så endte det alligevel med en udskiftning på direktørposten tidligere i år. 

Koen Willy Bogers måtte sige farvel til virksomheden efter godt to år i direktørstolen. I hans sted trådte Jimmy Morgan. Og det er ikke første gang at han har siddet i den stol. 

Jimmy Brian Morgan trådte januar 2017 til i en midlertidig stilling, da selskabet fyrede sin mangeårige topchef, John Veje Olesen.

Babcock & Wilcox Vølund A/S
mio. kr. 2019 2018
Nettoomsætning 660.562 646.906
Bruttoresultat 27.777 -1.497.194
Driftsresultat -169.575 -1.665.898
Årets resultat -443.452 -1.797.217
Egenkapital -4.178.843 -3.726.134
Antal ansatte 325 382
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2019

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104