23948sdkhjf

Her vil Haldor Topsøe finde 30 procents vækst

Flere ejere og ledelsen i Haldor Topsoe er klar til at investere milliarder for at opnå en markant større omsætning. 

Og vejen dertil skal være grønnere, end den har været.

Power-to-X

Power-to-X kan bidrage betydeligt til at løse klimaudfordringen.

Grøn strøm fra sol og vind kan omformes til brint eller brintbaserede produkter såsom ammoniak, metanol, metan og dieselprodukter og erstatte fossile brændsler i de sektorer, der ikke kan køre på ren el eller batteri.

Kilde: Dansk Energi

Det bliver nemlig især power-to-X-teknologien, der skal løfte omsætningen. Det fremgår af strategi-planen frem mod 2024.

- Vi forventer, at power-to-x og de øvrige nye teknologier vil bidrage med 30 pct. af omsætning og resultat om fire år. I dag udgør den 4-5 pct. Desuden forventer vi, at de andre
forretningsområder i Haldor Topsøe også vil vokse, siger topchefen Roeland Baan til Børsen. 

I hvilket leje omsætningen forventes at befinde sig om fire år, vil topchefen dog ikke ud med. Han konstaterer blot, at målet er at blive anerkendt som den globale leder i teknologier inden for karbonreduktion.

På lang sigt er planen, at Haldor Topsoe udelukkende skal udvikle bæredygtige teknologier – dog vil selskabet i en årrække fortsætte med også at arbejde i olie og gasindustrien. 

Haldor Topsoe rundede en omsætning på 5,9 milliarder kroner i 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109