23948sdkhjf

AET stabiliserer indtjeningen: Nye folk skal der til

Den nordjyske energiteknologi-ekspert Aalborg Energie Technik a/s (AET) har netop offentliggjort regnskabet for 2019. Kigger man på de rene tal, så er det ikke opmuntrende læsning, men bag om tabeller, resultat før skat og egenkapital, ser man en virksomhed, der har fået styr på forretningen, har ordrer i bogen og som kigger ind i en ret fin pipeline. 

Faktisk så fin, at CEO Lars Kristensen søger folk at ansætte.

- Vi søger typisk ingeniører, altså folk der eksekverer projekter. Vi leder efter en tre til fire stykker og så søger vi en salgsdirektør, fortæller han.

AET har i øjeblikket 125 medarbejdere ansat. 

Stabiliserer indtjeningen

Lars Kristensen er ret ny i chefstolen hos AET. Han tiltrådte sidste år i august, hvor han afløste Hans Erik Askou, der havde haft CEO-titlen i 23 år.

Det første år har altså været lidt turbulent, men der blev dog sat en stopper for ordretørken, og så har han ellers brugt tiden på at stabilisere den fremtidige forretning. Den nuværende pipeline for ny-salg ser lovende ud.

- Vi har gjort service til sit eget forretningsområde. Som så mange andre projektvirksomheder er der perioder, hvor indtjeningen er mindre. Som selvstændigt forretningsområde skal service være med til at stabilisere virksomheden i fremtiden, siger Lars Kristensen.

Derfor er der også kommet en servicedirektør til. Nicolai Møller, som startede hos AET i januar 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083