23948sdkhjf

Værktøjsmaskin-industrien samles i Tyskland

På tirsdag lyder startskuddet til Metav 2012. Mere end 45.000 besøgende ventes at lægge vejen forbi messehallerne i Düsseldorf.
Traditionen tro er det metalindustrien, der er i centrum på Metav, men for at gøre messen endnu mere aktuel har arrangørerne, Verein Deutcher Werkzeugmachinenfabriken, valgt også at sætte fokus på en række side-arrangementer.

- Som arrangør af Metav og som brancheorganisation støtter VDW udstillerne i at få adgang til nye markeder. Derfor tages der på Metav 2012, som supplement til producenternes udbud, igen en lang række temaer op, siger Christoph Miller messechef hos VDW.

Metal meets medical
I år er det blandt andet medicinalindustrien, der er i fokus. Det er en industri præget af høj vækst og dermed også høj efterspørgsel efter maskiner.

- Metav 2012 vil udstille dette emne i specielle rammer. Firmaet Siemens arrangerer i samarbejde med mediepartnere en særudstilling for medicinalteknik. Der præsenteres et væld af anvendelsesmuligheder for metalbearbejdning på det boomende marked for medicinalteknik under mottoet ”fra unika til masseproduktion”, forklarer Christoph Miller.

Nordrhein-Westfalen viser sig frem
Derudover bliver Metav også et udstillingsvindue for den tyske delstat Nordrhein-Westfalen, hvor lokale organisationer inden for blandt andet automobil-, energi og råstofindustrierne vil vise sig frem.

- På Metav 2012 vil Nordrhein-Westfalen igen demonstrere sin kompetence inden for effektiv produktion med en NRW-fællesstand. Der vises forskellige facetter fra områderne overfladeteknik, produktionsteknik, energi- og materialeeffektivitet og automobilindustri, fortæller Christoph Miller.

Kompositmaterialer i fokus
Sidst men ikke mindst har Metav i år valgt at sætte fokus på kompositmaterialer, som i stigende grad vinder indpas i blandt andet automobil- og flyindustrien.

- VDW arrangerer sammen med fagtidsskriftet Maschinenmarkt og organisationen Carbon Composites fra Augsburg under titlen "MM CompositesWorld Area" et specialshow over emnet.
Det præsenterer moderne produktions- og automatiseringsløsninger for bearbejdning af fiberkompositmaterialer, lyder det fra Christoph Miller.

- Særshowet suppleres af et foredragsforum for udbyderne af spåntagningsteknik, laserteknik, kvalitetskontrol, sammenkoblingsteknik, automatisering og måleteknik, tilføjer han.

Det er 17. gang, VDW slår dørene op til Metav, og i dagene 28. februar til 3. marts ventes ca. 45.000 besøgende at lægge vejen forbi messen i Düsseldorf.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063