Nu satser grossist massivt på rustfri rør og stænger
Lemvigh-Müller udvider nu sit sortiment af rustfri rør og stangstål med 50 procent:
- Vi har lyttet til vores kunders ønske om at kunne samle indkøbet af rustfri stål hos os. Vi står stærkt på markedet for rustfri plader. Fremadrettet kan vi tilbyde et tilsvarende bredt og dybt udvalg på rustfri rør og stangstål - og give vores kunder i blandt andet spåntagende og smedevirksomheder, maskin- og levnedsmiddelindustrien endnu bedre service, siger Palle Thomassen, director, procurement & sales, stainless steel & metals, Lemvigh-Müller, i en pressemeddelelse.
Mål: One stop shop
Målet er, at Lemvigh-Müller skal være one stop shop på rustfri stål. Sortimentsudvidelsen på 50 procent er derfor ikke et enkeltstående boost, men et stort, første skridt på vejen:
- Nu starter vi her og har fyldt lagrene med rustfri rør og stangstål, der er klar til levering. Vi har en plan for, hvordan vi bliver one stop shop på rustfri stål, og sortimentet vil blive yderligere udvidet, siger Palle Thomassen.
Artiklen er en del af temaet Råvarer.