23948sdkhjf

B&W Vølund vinder milliardordre

Babcock & Wilcox Vølund er valgt som vinder af Amagerforbrændings milliardprojekt, Amager Bakke, og skal levere teknologi og ovn- og kedelsystemer til energianlægget.
Efter en udbudsrunde har Amagerforbrænding nu valgt Babcock & Wilcox Vølund som leverandør af ovn- og keddelsystemerne til energianlægget på Amager.

Babcock & Wilcox Vølunds foreløbige andel af projektet beløber sig til godt og vel 1 mia. kr. af den samlede anlægssum på tæt ved 4 mia. kr. Projektet vil give beskæftigelse i Danmark svarende til ikke mindre end 4.600 mandeår.

Kamp til stregen
- Da Amager Bakke projektet blev udbudt i offentlig EU licitation for flere år siden, meldte en bred vifte af potentielle tilbudsgivere sig straks på banen. Og vi har fået nogle meget kvalificerede tilbud ind på ordren. Alle potentielle leverandører har virkelig gjort sig umage for at imødekomme vores høje ambitioner om at etablere et erstatningsanlæg, som sætter nye standarder for energi-effektiviteten, klimavenlighed og miljøforhold, fortæller Ulla Röttger, direktør for Amagerforbrænding og uddyber:

- Efter den indledende runde valgte vi at lade fire tilbudsgivere gå videre til prækvalificering. Og i slutrunden, hvor selv de mindste deltaljer blev vurderet baseret på dokumentation, blev vi - i samarbejde med vores uvildige rådgivere - parate til at vælge den bedste og mest konkurrencedygtige leverandør til projektet målt på alle relevante parametre.

- Her var tilbuddet fra Babcock & Wilcox Vølund alt i alt det bedste. Derfor er det klart, at vi besluttede at vælge den bedste og mest kompetente tilbudsgiver til jobbet, siger Ulla Röttger om udvælgelsesprocessen og resultatet af denne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063