Vestas lander vigtig kinesisk ordre
Vindmølleproducenten har modtaget den første ordre på selskabets V100-vindmølle i Kina.
Hubei er en provins præget af lave vindhastigheder på gennemsnitligt 5 m/s, og V100 er netop konstrueret til at yde optimalt på steder, hvor der ikke er ret meget vind.
Marked med stort potentiale
Det er Vestas’ første ordre på V100 i Kina, og vindmølleproducenten håber derfor på, at Hubei-projektet bliver en døråbner til andre vind-fattige kinesiske provinser.
- Lav-vindspladserne i Kina er et nyt marked med stort potentiale, men et nyt marked indebærer også udfordringer for vindenergi-udviklere. Det er derfor vigtigt at vælge en dokumenteret og pålidelig teknologisk platform og en velkendt forretningspartner. Datang Renewable’s valg af Vestas til denne lav-vindsplads er den bedste anerkendelse af vores langsigtede samarbejde. Kontrakten er vigtigt for os; den hjælper os ikke blot med at åbne for et nyt marked, men former også vores skridt mod udnyttelsen af de dominerende vindforhold i Kina, siger Jens Tommerup, president for Vestas China.
Ordren inkluderer levering, transport og installationsovervågning af de 48,6 MW samt en toårig serviceaftale. Møllerne skal efter planen leveres i andet kvartal 2012.