23948sdkhjf

Mistede 100 millioner i omsætning – men dybtræksspecialist fastholder indtjening

Belært af finanskrisen sad Steel Product-ledelsen ikke på hænderne, da covid-19 rullede ind over Europa i marts og satte aktiviteten under pres.

- Vi har droslet ned siden sommeren 2019, og da corona kom, var vi mere drastiske, siger administrerende direktør Mogens Hørdum Sørensen.

Siden midten af 2019, hvor der forsvandt ordrer af andre årsager, har koncernen med fabrikker i Horsens og Nordborg, reduceret i arbejdsstyrken. Det betydet, at Steel Products i alt har sagt farvel til i omegnen af 65 medarbejdere og i øjeblikket er 290 ansatte.

Stort indhug i omsætningen

Faldet kan man også se i det netop offentliggjorte regnskab for 2019/20. Her har koncernen i alt tabt omkring 100 mio. kr. i omsætning. Kurven var stejlest, da coronaen slog igennem, og storkunder i lastbilindustrien lukkede ned, fordi de manglede komponenter til sine samlebåndsproduktioner.

Ordresammensætningen har også ændret sig i det seneste års tid.

- Det er et voldsomt fald, men en del af nedgangen vidste vi godt ville ske og havde ikke noget med corona at gøre. Det var kunder, der havde skiftet indkøb hos os og som i stedet har lagt nye projekter, der ikke nåede at give den store omsætning i 19/20-regnskabet, forklarer direktøren.

Tilbage i efteråret

Mogens Hørdum forklarer, at 2020 har været meget turbulent. De første måneder efter corona-udbruddet var præget af panik, derefter stilstand og til sidst tilbagevendende aktivitet i den høje ende.

For i maj startede storkundernes samlebånd op igen, og meldingen var en 20 procent nedgang, og der gik to-tre måneder, så de på fuldt tryk igen. Nu begrænses de af råvarer og leverandører.

I foråret blev tiden også brugt på at få en række nye projekter på vej ind. Og det er typisk en lidt hård proces, og det har der været lidt mere tid til, fordi der var kunder, der stoppede fuldstændig op, fortæller Mogens Hørdum. 

- Jeg har aldrig nogensinde oplevet, at udviklingen var så stejl, og at der var så store udsving. Det har været hårdt på mange måder, og det er skræmmende, at det kan gå så hurtigt, siger Steel Products-ejeren. 

Direktøren er igen at ansætte og fortæller, at aktiviteten nu ligger rigtig fint. Han forklarer, at det ser ud til, at nuværende regnskabsår kommer til at ligge omkring 500 mio. kr. i omsætning og en væsentlig bedre indtjening. 

Muligheder i ny teknologi

For at udvikle forretningen og finde ny omsætning kigger Steel Products blandt andet ind i nye teknologier, hvor man skal bruge rustfri plader. Det er for eksempel i brint- og el-biler, hvor koncernen forsøger i alt, hvad man kan for at se, at man har en berettigelse.

- Vi er i gang med et stort projekt, hvor vi udvikler et batteri sammen med en kunde. Hvis vi har noget med til bordet – er kreative omkring udviklingen og kommer med masser af pladeerfaring, mener jeg bestemt, vi har noget af byde ind med, siger Mogens Hørdum Sørensen.

Steel Products A/S
mio. kr. 2019/20 2018/19
Nettoomsætning 447,4 545,2
Resultat af primær drift 23,5 21,9
Resultat før skat 22,2 22,0
Årets resultat 17,3 13,4
Balancesum 381,9 352,1
Egenkapital 133,9 120,7
Antal ansatte 331 364
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2020

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096