Løftegrej med droner: Vestjyder vil revolutionere industriens største løft
Af Dan S. Frandsen
Efter to års teknologiudvikling er Hvide Sande Shipyard, Steel & Service nye droneudstyrede løftegrej klar til markedet. Vindmølleindustrien er den første branche, som den nye teknologi skal udbredes i.
Konceptet er modulopbygget og skalerbart. Om man skal løfte vinger, naceller, brosektioner, containere eller betonelementer, kan udstyret opbygges, så det kan håndtere emnerne.
- Hele ideen er at eliminere den almindelige brug af tag-line-systemer, hvor man har snore fra løfteåget, siger Thomas Halkjær, head of steel department, Hvide Sande Shipyard, Steel & Service.
- I dag står man med en snor 150 meter nede på jorden og taler sammen i en walkie talkie, når man skal løfte en vinge eller nacelle på plads.
Bliver i position
Udviklingen er sket i værftets ståldivision, og teknologien har fået navnet APS, der står for ”Autonomous Position System”.
Systemet sørger for, at vingen bliver fastholdt i en bestemt position. For eksempel hvis man gerne vil have vingen i 36 grader nord.
- Krankrogen er center, og med en fjernbetjening kan man dreje til højre eller venstre, fortæller Thomas Halkjær Kristensen.
Overtog fra Vestas
De seneste syv-otte måneder er løfteudstyret blevet testet i både Sverige og Tyskland. Og divisionsdirektøren fortæller, at kunderne, der har testet det, er overraskede over, hvor stabilt og kraftfuldt systemet er.
Det var Vestas, der kom med et oplæg og forundersøgelse om et nyt værktøj til at positionere vindmøllekomponenter. Henvendelsen skete for godt to år siden, og derefter overtog Hvide Sande-virksomheden udviklingen og det kommercielle.
- Det kunne ikke passe bedre for os, for vi ville gerne for alvor ud at vise, at vi er et seriøst ingeniørhus, og vi ville samtidig gerne have vores egne produkter i stålafdelingen, siger han.
Udvider vejrvinduet
Den stålafdelings-ansvarlige fortæller, at der er en række fordele ved det nye system. Blandt andet er fordelen med HSE-brillerne på, at man får fjernet medarbejderne fra de farlige situationer under tonstunge hængende byrder.
En anden kæmpe fordel er, ifølge Thomas Halkjær Kristensen, at udstyret gør, at man kan installere i situationer med højere vindstyrker. Under testene har kunderne installeret vindmøllevinger helt op til 14 m/s. Det skal ses i sammenligning med, at mange vindmølleproducenter i øjeblikket kan installere i højest 9-10 m/s, så det betyder, at dronegrejet åbner vejrvinduet betydeligt i forhold til vindmølleinstallationer.
- Med systemet ved man, at vingen ikke driver fra en, når den går 150 meter op igennem skyer eller tåge. Og det sker, at man stopper et site, når det begynder at være tåget, siger Thomas Halkjær Kristensen og tilføjer, at man har meget mere kontrol over for eksempel sammenkoblingen mellem nav og vinge.
Kan bruges i mange brancher
Dronerne sidder i hver sin ende af løfteværktøjet og har en diameter på mellem en-to meter. Hos virksomheden er man overbeviste om, at vindmøllebranchen kun er den første branche, som kan bruge teknologien.
- Der er et stort potentiale i den øvrige industri, hvor vi vil kunne gøre gavn. Om det, man skal løfte, er 100 meter eller to meter langt, sætter man bare grejet sammen af moduler, siger han.
Derfor er ønsket, at det ikke kun er Vestas, der skal bruge værktøjet, men forhåbentlig hele vindmøllebranchen, der skal tage teknologien til sig.
- Vi håber, at det er vores løsning, der bliver det nye sort, siger Thomas Halkjær Kristensen.
