23948sdkhjf

Nyt om navne: Dansker bliver nordisk salgschef hos Kuka

Kim Reeslev, landechef i Danmark, er blevet udnævnt til ny salgschef hos Kuka Nordic, og overtager dermed ansvaret for salgsarbejde i de nordiske og baltiske lande.

- Jeg ser frem til at arbejde endnu tættere sammen med vores slutkunder og systempartnere i de forskellige lande, siger Kim Reeslev.

Kim Reeslev har været Kuka Nordics country manager i Danmark siden 2010 og er dybt fortrolig med branchen og de udfordringer og muligheder, som kunder står over for.

- Vi er i en ekspansiv fase af industrihistorien. Der vil være en ekspansiv digitalisering, og det bliver spændende at være involveret og drive salgsarbejdet på en lidt bredere front, siger Kim Reeslev.

Kim Reeslev har selv en baggrund som ingeniør. Siden 2019 har han også formand for den danske robotforening Dira (Danish Industrial Robot Association), der samler over 200 virksomheder med fokus på robotter og automation.

- En sjov opgave, der føles meget givende. Et af mine mål som formand er at styrke samarbejdet mellem systemintegratorer, producenter og forskere. Det er der store gevinster med, siger han.

Kim Reeslev overtager jobbet som salgschef efter Joacim Lorentsson, der for nylig tog et skridt op i organisationen som administrerende direktør for Kuka Nordic. Han er meget tilfreds med valget af Kim Reeslev som sin efterfølger.

- En meget dygtig person. Kim har et stærkt engagement og en dyb forståelse af udviklingen i hele branchen, siger han.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Læs mere om: Kuka
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078