23948sdkhjf

Skrotkæmpe køber stor dansk konkurrent

Den store aktør HJHansen Genvindingsindustri har netop indgået aftale om overtagelse af alle aktier i Uniscrap. Det skriver parterne i en pressemeddelelse.

Aktierne i Uniscrap A/S overtages fra moderselskabet Scholz Recycling GmbH. Det betyder i praksis, at alle aktiviteter i Uniscrap vil blive overført til HJHansen Genvindingsindustri.

- Vi er således i en branche, hvor størrelsesøkonomi betyder meget, og afgiftsbelastningen er stor. Der er derfor behov for en konsolidering af jern- og metalskrotbranchen i Danmark. I det perspektiv er Uniscrap og HJHansen Genvindingsindustri et perfekt match og nøglen til en yderligere styrkelse af vores samlede konkurrencekraft, siger Christian Junker, bestyrelsesformand i HJHansen Genvindingsindustri.

Fakta om Uniscrap-købet

Overtagelsen omfatter Uniscrap-hovedsædet i Taulov og pladserne i Hasselager, Thisted, Aalborg og havnepladsen i Fredericia.

Uniscrap omsatte for 345 mio. kr. i 2019 og beskæftiger 34 medarbejdere.

Den fusionerede virksomhed får en samlet omsætning på over 2 mia. kroner og vil beskæftige godt og vel 200 medarbejdere på 20 lokationer i Danmark, Sverige, Tyrkiet og Kina.

- Vi er glade for, at det er lykkes at opnå en aftale med HJHansen Genvindingsindustri. Vi er sikre på, at dette er den rigtige løsning for Uniscraps medarbejdere og for alle Uniscraps øvrige partnere, siger Marc Breidenbach, COO i Scholz Group og bestyrelsesformand i Uniscrap A/S.

Fusionen kræver de danske konkurrencemyndigheders godkendelse, og forventes at få effekt i løbet af foråret 2021. Indtil fusionen er godkendt af myndighederne, vil begge virksomheder blive drevet videre som hidtil.

Fakta om HJHansen Genvindingsindustri

HJHansen Genvindingsindustri A/S har hovedsæde i Odense, og beskæftiger ca. 175 medarbejdere på 14 lokationer i Danmark, Sverige, Tyrkiet og Kina.

I genvindingsaktiviteterne indgår udover køb og salg af jern- og metalskrot, bl.a. oparbejdning af kabler og transformatorer, miljøbehandling af skrotbiler og nedbrydning af jern- og metalkonstruktioner.

HJHansen Genvindingsindustri A/S omsatte i regnskabsåret 2019/20 for DKK 1,33 Mia., årets resultat blev på DKK 24,1 Mio. før skat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111