23948sdkhjf

Lockheed Martin søger samarbejde med danske virksomheder om F-35

Forleden trillede den første danske F-35 ud af produktionshallen hos Lockheed Martin Fort Worth i Texas, USA.

Nu søger flyproducenten danske virksomheder til et netværk, der skal stå for service og vedligehold af de danske fly og støttefunktioner.

Fakta om F-35:

F-35 beskrives som verdens mest avancerede jagerfly.

Danmark har købt 27 fly af typen F-35. Det er det største indkøb i dansk militærhistorie.

Der findes tre forskellige typer af F-35. Der findes en A, B og C version. A-versionen er standardversionen, og det er den, som Danmark har købt.

Flyene vil have base i det nybyggede F-35 Campus på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland.

I forbindelse med købet af F-35 kampfly, skal der i Danmark etableres et såkaldt Product Support Provider netværk (PSPn) bestående af danske virksomheder.

Virksomheder, der bliver en del af det danske PSPn, tegner kontrakt direkte med den amerikanske flyproducent.

Netværket skal fra 2023 støtte Forsvaret i vedligeholdelsen af hele eller dele af støtteudstyret til F-35 på Flyvestation Skrydstrup.

Der er brug for både små og store danske virksomheder med kompetencer indenfor ét eller flere af disse 15 forskellige områder.

Der kan være mulighed for, at danske virksomheder ligeledes kan stå for vedligeholdelsen af støtteudstyr i andre F-35 partnerlande i Europa.

De 15 kompetence-områder hvor Lockheed Martin søger danske virksomheder:

Hydraulik, pneumatik, elektronik, dieselmotorer, køling, rullende materiel, struktur (metal), struktur (kompositmaterialer), maling (tæring/korrosion), polyalphaolefin (PAO), software (re-load), IT-systemer og -services, servicering af flysimulator, kalibrering (inklusive tryk/belastning test) og Non-Destructive Inspection (NDI).

Interesserede virksomheder, som ønsker yderligere oplysninger, kan kontakte DI FAD, Center for Defence, Space and Security in Denmark (CenSec), Naval Team Danmark eller Dansk Erhverv.

DI FAD, CenSec, Naval Team Danmark og Dansk Erhverv vil samle bruttolister over interesserede virksomheder og fremsender disse til F-35 Kampflyprogrammet ved FMI.

F-35 Kampflyprogrammet fremsender derefter en samlet liste til Lockheed Martin, der vurderer de samlede muligheder for den fremtidige vedligeholdelse.

Artiklen er en del af temaet Tema: Danmarks nye kampfly F-35.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094