23948sdkhjf

Kantbukker - nu med robot

Damgaard Metal satser på at få robotter til flere af virksomhedens kantbukkere

JB Damgaard i Aarhus er i gang med at installere en UR-robot på en af firmaets mange kantbukkere. Lige nu er firmaet ved at programmere robotten sammen med automationsfirmaet Definitions.

I første omgang skal robotten programmeres til at kunne håndtere 10-15 produkter. Senere kan der komme flere til.

Efter oplæring skal operatørerne efterhånden overtage programmering af UR-robotterne, som jo kan programmeres udelukkende ved, at man flytter robothovedet hen i den ønskede position.

- Skal vi have robotter, så skal de være lette at programmere. Vi skal kunne omstille produktionen hurtigt. Det er afgørende, siger Claus Damgaard, administrerende direktør for Damgaard Metal.

- Vi skal videre ad den her vej. Jeg tænker, at vi skal have én eller to robotter mere til at betjene vores kantbukkere, siger han.

Vippematrice

Damgaard har i øvrigt haft stor gavn af at bruge vippematricer som undermatricer i sine kantbukkere.

- Når matricen vipper under bukket, så bliver der ikke så stor friktion hen over en kant, som der gør ved almindelige undermatricer. Vi får nogle pænere emner ud af det og ingen brudanvisninger, siger Claus Damgaard.

Artiklen er en del af temaet Metalindustrien automatiserer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141