23948sdkhjf

Robotanlæg rykker ind hos morgenmads-producent

Danmarks største morgenmadsproducent, Crispy Food Nordic, har fjernet de manuelle processer ved palleteringslinjerne og implementeret et centralt robotpalleteringsanlæg.

Ifølge teknisk chef Danny Berg har det øget effektiviteten og sikret en stabil produktion.

- Vi har fået en helt anden stabilitet og ro i produktionen, fordi vores medarbejdere ikke længere skal håndtere den manuelle palletering. De har mere tid til at fokusere på andre dele af produktionen, og det betyder, at vi i dag har færre driftstop på produktionslinjen og dermed også en højere effektivitet, siger Danny Berg i en pressemeddelelse.

Virksomheden har i mange år håndteret pakkelinjerne med manuel palletering, men en øget international efterspørgsel og planer om yderligere vækst har skabt et behov for at optimere produktionen, fremgår det.

Anlægget er leveret af roboteksperten Bila, som fortæller, at det unikke ved netop dette palleteringsanlæg er en indbygget vippestation i banerne. Den vender udvalgte kasser, så
de kan placeres på højkant på pallen.

Artiklen er en del af temaet Industri&fødevarer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141