23948sdkhjf

Jetmotorstål fra Lemvigh-Müller i dansk hypercar

Virksomheden er Zenvo producerer med base i Præstø ultimative sportsvogne – såkaldte hypercars

Men hvad er en hypercar egentlig? Forestil dig en topmodel fra producenter som Ferrari, Lamborghini eller Aston Martin, en såkaldt supercar. Gang så med cirka to og tilføj uanede muligheder for at tilpasse efter dine egne ønsker. Så har du en hypercar

For Zenvos vedkommende snakker vi ydelse i omegnen af 1.200 hk, ultralette materialer og banebrydende tekniske løsninger. Tilsammen giver det køreegenskaber og præstationer som i en Formel 1-racer og potentiale til at tangere 400 km/t. Prisen ligger på godt 10 millioner kroner, naturligvis uden danske afgifter. Kundekredsen består af velhavende entusiaster og samlere fra hele verden. Blot en håndfuld producenter i verden befinder sig i hypercar-ligaen.

Zenvo sourcer sine komponenter fra en kreds af højt specialiserede leverandører. Hos Lemvigh-Müller køber Zenvo blandt andet det rustfri specialstål Inconel.

- Kunder med unikke behov er interessante, fordi de kan udfordre os på måder, som er vigtige for udviklingen af vores organisation, for eksempel i forhold til vores produktprogram. At have et førstehåndskendskab til en virksomhed, der er på forkant med nye produktionsmetoder, er samtidig med til at give os et indblik i, hvor industrien er på vej hen, siger Peder Pedersen, afdelingschef i Lemvigh-Müller, i en pressemeddelelse.

Stål udviklet til jetmotorer

Zenvo bruger Inconel, der oprindeligt er udviklet til brug i jetmotorer, til sine udstødningssystemer. De skal kunne holde til ekstrem varm på grund af den høje motorydelse.

Zenvo køber også almindeligt konstruktionsstål hos Lemvigh-Müller. Men ikke til at bygge sine hypercars, hvor lav vægt er altafgørende. Det bruges hovedsagelig til hjælpeværktøjer i forbindelse med samle- og monteringsarbejde samt til testopstillinger.

Byggede sin egen 3D-printer

Aktuelt arbejder Troels Vollertsen, grundlægger og teknisk direktør hos Zenvo, og hans team af designere, teknikere og håndværkere på at udvikle deres egen produktion af karosseridele i lamineret kulfiber. Virksomheden har netop bygget sin egen storskala 3D-printer for at kunne teste design-ideer i fuld størrelse. Derudover har Zenvo taget de første skridt til at implementere hybridteknik.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105