23948sdkhjf

Høje stålpriser gavner Arcelor

Verdens største stålproducent, det europæiske selskab Arcelor, nyder godt af den stærkt stigende efterspørgsel efter stål under det internationale opsving – ikke mindst fra Kinas side.
Således kan Arcelor fremvise et operativ resultat før skat (Ebitda) i første halvår, der steg med 40 pct. til 1,8 mia. euro (13,3 mia. kr.), hvilket var langt mere, end analytikerne havde forventet. Nettoresultatet steg endnu mere, med 141 pct. til 865 mio. euro (6,4 mia. kr.). Omsætningen steg med 7,4 pct. til 14,6 mia. euro (108 mia. kr.), skriver Dagbladet Børsen i dag.

På et pressemøde i fredags i Bruxelles sagde koncernen, at det er den stærkt stigende internationale efterspørgsel, som ligger bag det gode resultat, især efterspørgsel fra Nordamerika og Kina har sat sit positive præg på resultatet, fremgår det af Dagbladet Børsen i dag.

Arcelor blev etableret for to år siden ved en fusion mellem Arbed i Luxembourg, Usinor i Frankrig og Aceralia i Spanien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079