23948sdkhjf

AH Industries nærmer sig sorte tal

En årelang række af underskud er måske snart fortid hos underleverandøren AH Industries, der har produktion i Horsens, Ribe og Ningbo i Kina.

I hvert fald kom virksomhedens ud af 2019/2020 med et underskud før skat på 7,6 millioner kroner. Selv om virksomhedens ledelse i regnskabet betegner resultatet som ”utilfredsstillende”, er der tale om det bedste resultat i mange år og klart bedre end 2018/2019, hvor underskuddet lød på 74,3 millioner kroner.

Omsætningen i 2019/2020 endte på 405,2 millioner kroner, hvilket er hele 35 procent bedre end året før. De to regnskabsår er dog ikke sammenlignelige, da regnskabsåret 2018/2019 kun dækker over ni måneder.

Det er ikke lykkedes Metal Supply at få en kommentar til regnskabet fra administrerende direktør Morten K. Larsen.

Han overtog sammen med broderen Michael K. Larsen i oktober sidste år AH Industries gennem deres fælles virksomhed Euro-Steel.

AH Industries forventer ifølge selskabets regnskab en positiv udvikling i 2020/2021.

AH Industries A/S
mio. kr. 2019/20 2018/19*
Nettoomsætning 405,2 300,3
Resultat af primær drift -4,8 -73,1
Resultat før skat -7,6 -74,3
Årets resultat -2,0 -69,5
Balancesum 158,3 136,4
Egenkapital -45,7 -43,8
Antal ansatte 146 162

Regnskabsåret blev afsluttet den 30. september 2020

*Regnskabsåret 2018/2019 dækker over perioden 1. januar til 30. september 2019.

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08