23948sdkhjf

450 stål-kunder har sagt ja til bæredygtig levering

Virksomheder, som køber stål og metaller hos Lemvigh-Müller, har i den grad vendt tommelfingeren opad for et initiativ, der skal reducere CO2-udledningen fra stål- og teknikgrossistens lastbiltransport.

Flere end foreløbig 450 af knap 500 stålkunder, som har været med til at teste et nyt, bæredygtigt partnerskabsprogram, har sagt ja til at få deres stål-leverancer på faste ugedage.

Udnytter lastbiler bedre og kører mindre

Det giver Lemvigh-Müller mulighed for at udnytte sine lastbiler mere effektivt, køre færre kilometer og dermed reducere CO2-udledningen. Besparelsen ved at køre mindre bruger Lemvigh-Müller til at udskifte traditionel diesel med klimavenlig HVO 100-biodiesel.

Det nye partnerskabsprogram lanceres under navnet Agreenment. Udgangspunktet er grøn distribution, men Agreenment er bredere end det. Det handler om at gå sammen om bæredygtige forretningsløsninger. Lemvigh-Müller-kunder, der vælger at være med, får blandt andet adgang til en CO2-beregner, kurser om for eksempel lovkrav, dokumentation og inspiration til grønne tiltag samt markedsføringsmaterialer. I første omgang bliver Agreenment rullet ud til stålforbrugende kunder med fokus på bæredygtighed.

Glæder sig over kundemodtagelse

Anders Voldsgaard Clausen, salgsdirektør med ansvar for Lemvigh-Müllers regionale stålsalg, glæder sig over den modtagelse, stålkunderne har givet partnerskabsprogrammet.

- Bæredygtighed er i stigende grad et konkurrenceparameter, og opbakningen til Agreenment bekræfter os i, at løsninger, der hjælper vores kunder med den grønne omstilling, er fremtiden. Med Agreenment kan vi kickstarte en adfærdsændring, som tager bæredygtighed til næste niveau – og samtidig stiller kunderne bedre i forhold til at vinde opgaver, siger han.

Kunde: Dag til dag-levering er pinligt

Dan Vals, som har specialiseret sig i underleverandøropgaver inden for profilvalsning og bukning til blandt andet byggeriet, transportsektoren og vindenergi, er en af de virksomheder, der har valgt at blive Agreenment-kunde.

Her konstaterer administrerende direktør Sebastian Christiansen, at konceptet falder helt i tråd med virksomhedens egne ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling gennem mere effektive processer.

- Vi har vænnet os selv og hinanden til, at vi kan få alting frem fra dag til dag. Men det en forkælet adfærd og næsten lidt pinligt. Man bør kunne planlægge, så det ikke er nødvendigt. Det handler om en relativt lille adfærdsændring, men det gør en stor forskel, siger Sebastian Christiansen.

Frivilligt at være med

Anders Voldsgaard Clausen understreger, at det er frivilligt at tage del i Agreenment, ligesom der stadig vil være mulighed for dag til dag-levering ved akut behov.

Forecasts, der bygger på historiske data, viser at Lemvigh-Müller kan spare 25 procent af de kilometer, de kører i dag, når løsningen er implementeret hos alle stålkunder, inklusive armeringskunder, som kommer med i næste runde af udrulningen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078