23948sdkhjf

Ansættelses-boom: Østjysk ingeniørvirksomhed får 142 nye medarbejdere på fem måneder

På trods af at Covid-19 stadig præger hverdagen, har den internationale ingeniørvirksomhed DIS (Dansk Ingeniør Service) indtil nu i første halvår af 2021 ansat 142 nye medarbejdere.

Medarbejdervæksten ses primært i Danmark, Polen og Spanien inden for fagområderne mekanik, automation, power engineering, embedded og digital solutions samt projektledelse, hvor DIS i dag beskæftiger over 600 ingeniører globalt.

- Det er altid en fornøjelse at byde velkommen til nye medarbejdere. På trods af enkelte projekter, der blev sat på hold, har corona-situationen heldigvis også skabt mange nye muligheder, og DIS har dermed formået at opretholde det vanlige høje aktivitetsniveau. Det kræver ekstra hænder, så vi fortsat kan levere varen og kvaliteten, som vores kunder efterspørger, og som vi er kendt for, siger Michael Gadeberg, stifter af DIS.

For at sikre at nye medarbejdere hos DIS bliver klædt godt på til den nye hverdag, følger alle blandt andet et specielt ”Buddy-program”.

- Hver måned kommer der nye kolleger til, og det er naturligvis vigtigt for os, at alle bliver taget godt imod. Hos DIS har vi et såkaldt ”Buddy-program”, hvor vi matcher en ny kollega med en mere erfaren DIS-medarbejder. Begge er typisk fra samme afdeling og har samme faglige baggrund. Her kan den erfarne kollega så videregive både praktiske oplysninger, generelle erfaringer og faglig sparring til den nye kollega. Buddy-programmet er ligeledes en måde, hvorpå vi understøtter kulturen, som er så vigtig for DIS som arbejdsplads, siger Michael Gadeberg, som samtidig glæder sig over udsigten til at kunne byde velkommen til endnu flere medarbejdere de kommende måneder.

Læs mere om: DIS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093