23948sdkhjf

Soft & Teknik og Schneider Electric lander dansk ordre på landstrømsanlæg

Den globale specialist i energioptimering og automation og laverandør af landstrømsanlæg Soft & Teknik skal levere et landstrømsanlæg til Korsør Havn. 

- Som områdets erhvervshavn er vi en del af den vigtige opgave det er, at regionens virksomheder effektivt kan få transporteret råvarer og andet gods til og fra virksomhederne. Med landstrømsanlægget kan vi fremover gøre havnens del af den forsyningskæde grønnere, siger Jimmi Jørgensen, Havnedirektør i Korsør Havn i en pressemeddelelse.

Ifølge Korsør Havns beregninger gør anlægget det muligt at levere strøm til 80 procent af de skibe, som anløber Amerikakajen. Det er ikke muligt med fuld dækning af den simple grund, at nogle skibe er for gamle til at modtage landstrøm. Landstrømsanlægget har på samme tid kapacitet til to skibe og to elektriske kraner. Det er derfor planen på sigt også at skifte havnens to dieseldrevne kraner ud med en kran, der kører på el, oplyser Korsør Havn på sin hjemmeside. 

4000 biler dagligt

Schneider Electric skal levere transformere, koblingsanlæg og lavspændingsudbydere.

-  Fordi skibenes motorer er forskellige, og fordi vi ikke har noget fast tal på, hvor mange skibe der kommer, og hvor længe de ligger i havn, er det svært at udregne de konkrete CO2-besparelser, men vi estimerer, at CO2-besparelsen fra den daglige drift årligt vil svare til at 4.000 færre biler dagligt kører rundt i Korsør by, som har 14.500 indbyggere. Det er med andre ord noget, der vil give et betydeligt aftryk i lokalsamfundet, siger René Andersen, Renewable Key Account Manager hos Schneider Electric.

Finansieringen på syv millioner dækkes delvist af midler fra EU's NON-Stop Projekt, der bidrager med 1,5 millioner kroner, samt af Korsør Havn, som ejes af Slagelse Kommune.

Flere anlæg på vej

Landstrømmen kommer konkret til at bestå af fem udtag monteret i Amerikakajen og to mobile containere væk fra kajen, der rummer selve strømanlægget. Erfaringerne fra Amerikakajen skal bruges til at vurdere, om der skal etableres landstrøm i øvrige kajafsnit på Korsør Havn.  Erfaringer som Jimmi Jørgensen ser frem til.

- Netop det mobile og det faktum, at vi ikke låser en stor investering til en bestemt del af havnen, er et af de elementer vi har lagt vægt på i projektet , da det er afgørende, at Korsør Havn møder fremtiden med optimale muligheder for udvikling og omstilling – både som forretning og i forhold til grøn havnedrift, siger Jimmi Jørgensen.

Etableringen af anlægget begynder omkring efterårsferien, og anlægget forventes i drift i slutningen af 2021.  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078