Stålmarkedet oplever en supercyklus, hvor priserne har været konstant stigende i syv måneder. Det er aldrig sket før. Det fortæller Henriette Bjerring, specialist i plader, som her er flankeret af salgsdirektør, Industri-Stål, Anders Voldsgaard Clausen, begge fra Lemvigh-Müller. Foto: Lemvigh-Müller

Hvad får man, hvis man krydser en pandemisk nedlukning af stålværker med økonomiske hjælpepakker og høj aktivitet i de stålforbrugende brancher? Svaret er: en supercyklus.

- Vi oplever en såkaldt supercyklus, hvor prisen på stål og metaller har været konstant stigende nu på syvende måned. Det har vi ikke set før. Det er normalt et volatilt marked med udsving både den ene og den anden vej, men corona har begrænset udbuddet af stål og metaller, og samtidig er efterspørgslen steget på grund af den høje aktivitet globalt set, og så stiger priserne, siger Henriette Bjerring, der er key account manager med særlig ekspertise indenfor plader, Lemvigh-Müller.

Stort behov - fra bilindustrien til byggeriet

Det er især stål og metaller, der bruges i bilindustrien, som er berørt af højere priser og længere leveringstider, det vil sige galvaniseret, koldvalset og rustfri stål samt aluminium.

- De fleste stålværker har udsolgt for tredje kvartal allerede, så vi tror ikke, at billedet vil ændre sig på kort sigt. Vi forventer, at priserne stiger hen over sommeren og gennem tredje kvartal, men formentlig mere moderat, end vi har set indtil nu, siger Anders Voldsgaard Clausen, salgsdirektør, Industri-Stål, Lemvigh-Müller.

Også skrotbaserede stålprodukter er der stor efterspørgsel på. Byggebranchen boomer, og det kræver masser af armeringsstål og stålbjælker. Billedet med stigende priser og længere leveringstider er det samme her, og hos Lemvigh-Müller forventer man, at det varer ved, i hvert fald til den anden side af sommerferien, måske ind i årets fjerde kvartal.

Europa vs. Kina og USA

Den globale sult efter stål sætter aftryk i den europæiske import og eksport. I Kina er aktiviteten så høj, at landet er gået fra at være storeksportør af stål, især skrot, til at importere. Og samtidig med at der kommer mindre stål til Europa fra Øst, ryger der mere stål, end der plejer, ud af Europa og over Atlanten.

- I USA er stålpriserne højere end i Europa. Faktisk er de så høje, at det kan betale sig for de europæiske værker at eksportere. Det er til trods for, at de bliver pålagt en straftold på 25 procent, den såkaldte Sektion 232, som Donald Trump indførte for at begrænse stålimporten og beskytte det amerikanske marked tilbage i 2018, hvor der var en global overproduktion af stål, forklarer Henriette Bjerring.

Klimatold får påvirkning på priserne

Hun fortæller, at der er politiske drøftelser i gang mellem USA og EU om at fjerne straftolden, noget der kan gøre det endnu mere attraktivt for europæiske værker at eksportere til USA.

Herudover arbejder EU-kommissionen på at indføre en klimatold, så importen af stål til EU vil blive prisreguleret i forhold til mængden af CO2, der er udledt ved produktionen af stålet. Det forventes, at der er et udkast klar til aftalen, som kaldes Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM), til efteråret. CBAM er også noget, der vil påvirke EU's import og eksport, og som vil få indflydelse på prisudviklingen på stålmarkedet.

Prisfald til nytår?

- Hvordan en eventuel fjernelse af Sektion 232 og indførelsen af en ny klimatold konkret vil påvirke stålmarkedet på den længere bane, kan vi ikke sige. Det er et super komplekst marked, som er påvirket af rigtig mange forskellige faktorer – for eksempel pandemier og naturkatastrofer som ingen er herre over eller kan forudse, og som kan vende fuldstændig op og ned på tingene. Her og nu ser vi ind i fortsatte prisstigninger. Et forsigtig bud er, at vi skal hen imod slutningen af året, før priserne falder igen, siger Anders Voldsgaard Clausen.