23948sdkhjf

Turf Tank skal have ny direktør i nyt domicil

Turf Tank, der producerer opstregningsrobotter til sportsanlæg verden over, er blevet en CEO fattigere. 

CEO Olav Bjørn Jørgensen er i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet fratrådt sin stilling af familiemæssige årsager. 

Familieforøgelse, bopæl i København, hovedkontor i Hjørring og USA som største marked har gjort det svært for den hidtidige CEO at få tingene til at hænge sammen, oplyser Turf Tank i en meddelelse. 

- I Turf Tank er vi taknemmelige for den kæmpe indsats, Olav Bjørn Jørgensen har ydet i 2020 og 2021 med at udvikle og løfte virksomheden til et helt andet niveau på trods af alle corona-udfordringerne, siger bestyrelsesformand Mikkel Jacobsen.

Kris Sørensen, Turf Tanks CFO, har indtil videre overtaget posten som CEO.

Virksomheden er dog på udkig efter en ny CEO og forventer at have gennemført rekrutteringen senest i 3. kvartal 2021. 

Nyt domicil

Turf Tank har mærket Covid-19-pandemien, som så mange andre, men ikke desto mindre er det lykkedes virksomheden at følge sin agressive vækstplan og har i det seneste år fordoblet antallet af ansatte – mestendels inden for salg og produktion. 

Derfor får virksomheden snart brug for mere plads og med ønsket om at komme tættere på attraktive kandidater fra de store uddannelsesbyer Aarhus og Aalborg, flytter selskabet i større lokaler i Svenstrup, syd for Aalborg i foråret 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078