23948sdkhjf

Fagmesser er cool business

De danske messearrangører bliver stadig bedre til at afholde relevante arrangementer, men potentialet er endnu større.
Fagmesser anno 2012 er på flere plan cool business.

Det mener Jens Geersbro fra Institut for Afsætningsøkonomi ved CBS, hvor han blandt andet forsker i områderne Business-to-Business, kunderelationer (CRM), relationsmarkedsføring, sales management og virksomhedsnetværk.

- De dygtige messearrangører har en meget præcist rettet markedsføring, hvor de bagefter skal kunne dokumentere, hvor mange der kom, hvor mange ordrer der blev lukket og så videre, for det er kort sagt deres levebrød, siger Jens Geersbro.

Arrangerer en fest
Han deltog selv for år tilbage på en kontor- og datamesse, som i den ene ende bød på seriøse udbydere af it, hardware og software. I den anden ende fandtes udbydere af pornografiske CD’er og andet materiale, hvilket de seriøse udstillere var meget kede af.

- Som arrangør er det vigtigt både at kende udstillere og besøgende. Man er lidt en festarrangør, der skal sørge for, at folk er rigtigt matchede. Nogle steder må det gerne være mænd i jakkesæt, der kommer, mens andre messer primært henvender sig til dem i kedeldragt, siger Jens Geersbro om det store forarbejde, enhver arrangør skal lægge i en messe.

Mangler ikke steder
Han mener, at niveauet hos flere af de store arrangører er både højt og stigende i dag, men tilføjer også, at der stadig findes messer, som efter et eller to forsøg må lukke igen.

Samtidig står mange af de store haller og centre med messepotentiale ubrugte hen adskillige dage om året.

- I Danmark har vi forrygende mange små virksomheder, der ikke har ressourcer til at deltage på mere end et par messer om året. Og det er ikke mit indtryk, at der mangler lokaler til afholdelse af messer i Danmark, mener Jens Geersbro.

Fakta: Jens Geersbro
Lektor, MSc, MBA, ph.d.

Arbejder på Institut for Afsætningsøkonomi og Center for Business Marketing and Purchasing på CBS

Forsker blandt andet i Ledelse & Management, Strategi samt Markedsføring med fokus på underområderne Business-to-Business, kunderelationer (CRM), relationsmarkedsføring, sales management og virksomhedsnetværk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073