Ny formand for Grundfos udpeget
Det bliver den hidtidige næstformand Jens Moberg, der overtager posten som bestyrelsesformand for Grundfos Holding A/S.
- Grundfos er verdens førende pumpeproducent i dag takket være sin dygtige ledelse, dedikerede medarbejdere og virksomhedens store investering i innovation og produktudvikling. De tre faktorer har udviklet virksomheden til det, den er i dag, siger Jens Moberg i en pressemeddelelse.
Bestyrelsen består herefter af Jens Moberg, Niels Due Jensen, Ingelise Bogason, Jens Maaløe og Bo Risberg samt medarbejderrepræsentanterne Zsuzsanna Tóth, Randi Rasmussen og Kitty Thaarup Herholdt.
Udover formandsposten hos Grundfos sidder Jens Moberg også i bestyrelsen hos KMD A/S og Axel A/S, og til daglig er han administrerende direktør hos rådgivningsvirksomheden Alectia.