Få nye job i USA
Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for juli var en fæl skuffelse. Der blev kun skabt 32.000 nye job uden for landbruget i USA i juli, og samtidig blev tallene for juni og maj revideret kraftigt ned, skriver DR Nyheder Online.
Trods de få nye job faldt arbejdsløsheden i juli til 5,5 procent fra 5,6 procent måneden forinden.
Den amerikanske jobrapport for juli sendte rystelser gennem finansmarkederne - nedturen for aktierne tiltog, obligationerne steg markant, og dollaren svækkedes betydeligt, kan man læse på DR Nyheder Online.