Metal- og maskinbranchen forventer kapacitetsinvesteringer
Stigende produktion i metal- og maskinbranchen skaber forventning om kapacitetsinvesteringer og nyansættelser viser nye tal fra Dansk Industri.
Ifølge ErhvervsBladet falder de positive toner efter et år med stadigt stigende produktion i den ellers til tider trængte branche.
- Vores tidligere analyser har vist en stigende produktion, men det positivt nye i den helt aktuelle analyse er, at virksomhederne forventer, at den stigende produktion nu både har skabt forventninger om flere ansatte og om nye investeringer for at klare den stigende produktion, siger konsulent i Dansk Industri, Jesper Madsen til Erhvervsbladet Online.