Martin Gruppen skal levere intelligent lys til OL
Den århusianske lysproducent skal levere intelligent lys for 25-30 mio. kr. til OL, der åbnes i Athen på fredag.
Ordren, der især har stor PR-værdi for den århusianske producent af intelligent lys, kommer midt i en barsk tid for branchen.
- Ordren er et led i vort almindelige salg til udlejningssektoren. I forbindelse med OL skal vi levere lys både til selve åbnings- og afslutningsceremonien og arrangementer indimellem, siger Lars Dige til Dagbladet Børsen.
Martin Gruppen beskæftiger i alt 1150 medarbejdere, heraf nu 150 ansatte på en ny fabrik i Kina.