23948sdkhjf

Hydract nedjusterer igen

Ventilproducenten Hydract når ikke sine omsætningsmål for 2021. Det oplyser virksomheden i en meddelelse til First North-børsen.

Hidtil har man kalkuleret med en omsætning på 10-12 millioner kroner. Den nedjusteres nu til 7 millioner kroner.

Forventningerne til resultat før skat fastholdes dog på -7 til -8 millioner kroner.

Forventningerne har været baseret på, at nogle planlagte test af virksomhedens Hydract Advanced-teknologi ville blive gennemført, men Covid 19-pandemien har forsinket det.

CEO Peter Espersen udtaler:

- Carlsberg Fredericia har siden 1. marts 2021 produceret med Hydracts teknologi med gode resultater. Det er derfor ærgerligt, at yderligere test er blevet udsat og dermed udsættelse af nye projekter. Vi har bevist teknologien og forretningen med denne installation, men må desværre vente lidt længere med at høste de kommercielle fordele. Vi ser frem til, at Carlsberg snart melder ud om resultaterne i Fredericia, og jeg er sikker på, at denne udmelding får stor betydning for Hydract. Vi er ærgerlige over ikke at nå vores forventninger, men for os er dette stadig kun en forsinkelse af projekter. Vores ambition og forventninger til fremtiden er intakte.

I 2022 forventer Hydract en omsætning på 23-27 millioner kroner og et resultat før skat på -2 millioner kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073