23948sdkhjf

Godt år for Seco Tools i Danmark

Værktøjsproducenten Seco Tools, der har 4.300 medarbejdere globalt, heraf 14 i Danmark, har klaret sig godt i 2021.

Efter en nedgang i 2020, hvor coronapandemien gjorde sit indtog i Danmark og resten af verden, er Seco Tools tilbage i topform.

Næstbedste år nogensinde

I det danske datterselskab af Seco Tools i Brøndby har de haft travlt i 2021, og det nyeste regnskab er, hvad administrerende direktør i Danmark, Henrik Mathiasen, kalder ”intet mindre end fantastisk ”rent salgsmæssigt. Det er faktisk det næstbedste år i alle de 46 år, virksomheden har været repræsenteret i Danmark.

- Pandemien påvirkede i høj grad vores muligheder for at mødes fysisk med kunder og samarbejdspartnere i 2021, men i Seco har vi været rigtigt gode til at finde nye måder at samarbejde på – både internt og eksternt, forklarer Henrik Mathiasen i en pressemeddelelse, og fortsætter:

- Vi har tilpasset os markedsforholdene, og det har gjort, at der er rigtigt mange ting, der er lykkedes for os i 2021. Med benhårdt arbejde fra hele teamet har vi vundet markedsandele hos både eksisterende og nye kunder.

Seco Tools har de seneste år haft ekstra stort fokus på at hjælpe kunderne med produktionsoptimering. Virksomheden har lanceret en række nye tiltag inden for Seco Consultancy og IOT-løsninger, der betyder, at kunderne har opnået endnu bedre bearbejdningsresultater og optimering af produktionen. Tiltagene inkluderer blandt andet Tool Identification, der hjælper operatøren med hurtigt at vælge det helt rigtige værktøj, og Machine Monitoring.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.176