23948sdkhjf

Projekt: Droner skal flyve med vindmøllegrej

Nyt drone-projekt er på vej i vindmølleindustrien, som vil bruge den multifunktionelle drone fra Upteko til at fragt af værktøj og udstyr fra supply-skibe og op til møllerne. Mød dronen på R-22

I et nyt projekt vil den maritime supply-operatør Esvagt, dronevirksomheden Upteko og vindmøllefirmaet Siemens Gamesa se på mulighederne for at levere udstyr fra skibe til havvindmølleteknikerne med fuldautomatiske droner.

I dag sejler man møtrikker, værktøj og andet udstyr ud til teknikerne på vindmøllerne, men det er en både dyr, tidskrævende og miljøtung proces. Det skal projektet FOD4Wind gøre op med.

- Dronen skal kunne flyve fuldautomatisk fra et af Esvagts skibe og op til havvindmøllens nacelle, hvorpå der er en landingsplads. Her kan dronen så afsætte det værktøj, den flyver med, siger Benjamin Meinertz, som er partner i dronevirksomheden Upteko, som leverer de droner, der indgår i projektet.

Som en del af projektet skal dronen ligeledes stå for inspektion af havvindmølleparkerne.

Vindmøllechef: Stort potentiale

På sigt skal dronen kunne fragte gods op til 100 kg. I projektet FOD4Wind arbejder partnerne dog med laster på 12 kg til en start.

Ifølge Siemens Gamesa, der producerer og servicerer havvindmøllerne, er der da også et kæmpe potentiale i at benytte droner på havet.

- Vi begyndte at se på anvendelsen af droner i 2016, og vores business case er positiv, både når det gælder leverancer og måske også inspektion af havvindmøller. Vi ser et stort potentiale i at have droner på serviceskibene permanent. Vi fokuserer hele tiden på at gøre tingene smartere, og ved at bruge droner til vedligehold af vores vindmøller kan vi både reducere vores omkostninger og vores miljømæssige aftryk, siger Lars Holm Nielsen, head of R&D service operations ved Siemens Gamesa.

Fokus på sikkerhed

Hos Esvagt, der leverer de SOV-skibe, som dronen skal flyve fra, er sikkerhed en væsentlig del af projektet.

- Som den førende udbyder af SOV-skibe i Europa er vi meget fokuserede på at tilbyde nye services til vores kunder. Her har dronerne en vital rolle og vil fremover effektivisere serviceringen af vindmøller. Vores fokus er altid safety first, og derfor lægger vi stor vægt på forholdene omkring de løsninger, som projektet leverer. Det skal være sikkert at operere dronen offshore, siger Nils Overgaard, head of special projects, Esvagt.

Planen er, at de første flyvninger i projektet sker fra et Esvagt-skib til en Siemens Gamesa-mølle i andet kvartal af 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079