23948sdkhjf

Stigende råvarepriser giver nyt rekordår hos Lemvigh-Müller

Teknik- og stålgrossisten omsatte for 8,472 milliarder kroner i 2021, og dermed var der tale om solid fremgang sammenlignet med 6,809 milliarder kroner året før.

- 2021 har været præget af efterspørgselsvækst fra de danske kernemarkeder på trods af den usikkerhed, som Covid-19-pandemien har medført. Lemvigh-Müller A/S har haft en samlet omsætningsvækst på 24 procent i 2021 som følge af stigende råvarepriser og en stærk efterspørgsel, skriver Lemvigh-Müller i sit årsregnskab.

Salgsfremgangen betød, at driftsresultatet steg med 169 procent til 583 millioner kroner, og overskuddet før skat ligeledes med 169 procent til 581 millioner kroner.

- I løbet af 2021 har Lemvigh-Müller A/S udbygget den stærke position i de relevante markeder, hvor kunderne efterspørger leveringsstabilitet, brede sortimenter og værdiskabelse i samarbejdet. Lemvigh-Müller har fortsat et stort fokus på videreudvikling af e-handelsplatforme, gennemførelsen af et indkøbsprogram, investeringer i et nyt centrallager og digitalisering af forretningsprocesser især indenfor produktdata. Dette er områder, hvor selskabet vil investere yderligere i de kommende år til fordel for kunder, leverandører og Lemvigh-Müller A/S, skriver Lemvigh-Müller.

I 2022 forventer koncernens ledelse dog ikke at kunne leve op til de massive vækstrater i 2021. Her kalkulerer man med en ”begrænset omsætningsvækst”, og en overskudsgrad før skat på 3,5-5,0 procent.

Lemvigh-Müller A/S
mio. kr. 2021 2020
Nettoomsætning 8.472 6.809
Resultat af primær drift 583 217
Resultat før skat 581 216
Årets resultat 452 168
Balancesum 2.944 2.131
Egenkapital 1.313 946
Antal ansatte 1.408 1.349
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. december 2021

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094