23948sdkhjf

Stilhed afløst af travlhed hos Danish Yachts

Et strategiskifte betyder, at der nu atter er fuld fart på produktionen hos det nordjyske værft.
Finanskrisen satte en effektiv stopper for efterspørgslen efter luksus-yachter, og for Skagen-virksomheden Danish Yachts betød det, at ordrebogen for et år siden ganske enkelt var tom.

- Det stod rigtig dårligt til. Danish Yachts havde faktisk ikke nogle ordrer. Den sidste ordre vi gennemførte, havde vore ejere sat i værk for at sikre sig, at der var noget beskæftigelse. Hvis jeg tegner et billede af sidste år, så havde vi den båd, som vi færdiggjorde, stående i tre måneder, og ud over det havde vi ingenting. Der var gabende tomt på værftet, siger direktør Henry Kierkegaard til EPN.

Stort underskud i 2011
I slutningen af 2011 tog man derfor en strategisk beslutning. Det nordjyske værft skulle nu ikke udelukkende koncentrere sig om at producere luksus-yachter, men også servicebåde til offshore-industrien.

Og den beslutning har atter givet travlhed i Skagen. For øjeblikket har man fire ordrer i bogen, og det har betydet, at medarbejdertallet er vokset fra 28 i slutningen af 2011 til 128 pr. 1. april.

Travlheden kommer forhåbentligt også til at kunne mærkes i regnskaberne. Danish Yachts offentliggjorde for nylig regnskab for 2011, og det viste et underskud på 44,8 mio. kr. mod -25,9 mio. kr. året før. Bruttoresultatet faldt samtidig med 23 mio. kr. til -30,8 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094