23948sdkhjf

Volvo henter hjælp hos danske studerende

En gruppe studerende fra Aalborg Universitet har givet deres bud på, hvordan fremtidens Volvo-lastbil skal se ud. Nu skal prototypen testes i virkeligheden.
Det er de tre studerende på Industrielt Design ved Aalborg Universitet, Thomas Bey Flygenring, Kristoffer Munk og Marius Amadeus Koppang, der i deres afgangsprojekt har samarbejdet med Volvo om at skabe fremtidens lastbil.

- Vores opgave er en del af et større projekt fra Volvo om fremtidens lastbil, og hvordan den kommer til at se ud og fungere. Vi har blandt andet integreret mange mekaniske funktioner i en digitalløsning, som kan informere chaufføren, når der er brug for det og være ude af syne resten af tiden, fortæller Kristoffer Munk til Ingeniøren.

Bedre overblik over bilen
Formålet med det nye design har været at skabe færre distraktioner for chaufføren. Der har været vide rammer for de studerendes ideudvikling, og en af de mest markante ændringer er, at chaufføren nu flyttes ind midt i kabinen, og at lastbilen samtidig udstyres med en stor frontrude, der går næsten helt ned til kofangeren. Samtidig er sidespejle erstattet med kameraer og en række sensorer, der skal advare chaufføren, hvis han kommer for tæt på andre objekter. Alle tiltag skal være med til at sikre chaufføren bedre overblik over bilen.

Et andet element, som de studerende har taget under kærlig behandling, er bilens instrumentbræt. Det er sket ud fra devisen om, at chaufføren kun skal have de oplysninger, der er nødvendige. En række målere og knapper er derfor fjernet og er i stedet blevet erstattet af et Heads Up Display, der giver chaufføren informationer, når han har brug for dem.

De tre studerende har udviklet en fysisk prototype af kabinen, og den vil Volvo nu teste i løbet af efteråret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094