Danscan Metal er parat til at genstarte elstålværk
Danscan Metal, der har etableret sig på dele af gamle stålvalseværk i Frederiksværk, er parat til at købe det kæmpemæssige elektrostålværk med de store smelteovne.
Danscan Metal, der har etableret sig på værket er parat til at købe det kæmpemæssige elektrostålværk med de store smelteovne, der har ligget brak siden Stålvalseværkets konkurs i sommeren 2002.
Russisk ejede Dansteel overtog det konkursramte stålværk og etablerede produktion på pladeværket, mens man gradvis har solgt ud af de øvrige dele af den store virksomhed. Udsalget gav Danscan Metal mulighed for at etablere sig på værket med produktion af stangstål, og nu har virksomheden fået mod på mere og har budt på elektrostålværket, som Dansteel har sat til salg, fremgår det af Frederiksborg Amts Avis.
De afsluttende forhandlinger om købet af elektrostålværket finder sted i begyndelsen af næste uge.