Pænt resultat hos B&O
Den nordjyske koncern Bang & Olufsen kom ud af regnskabsåret 2003/04 med et overskud af ordinær drift før skat på 341 millioner kroner, på trods af vigende omsætning på en række europæiske markeder og tab som følge af faldende valutakurser.
Resultatet er skabt ved effektiviseringer og større bruttoavancer, idet omsætningen i forhold til året før faldt med 361 millioner kroner til 3,6 mia. kr., skriver Berlingske Tidende.