23948sdkhjf

Dansker stryger til tops hos amerikansk teknikleverandør

Med virkning fra 1. september er 52-årige Poul Elvstrøm blevet udnævnt til vice president og general manager hos ITW GSE – herunder koncernens datterselskab i Odense. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

ITW GSE er en del af den amerikanske koncern Illinois Tools Works, og selskabet er leverandør af miljøvenlige strømforsyninger og køleanlæg, samt kabler og slanger til parkerede fly.

Poul Elvstrøm har været i virksomheden siden 1998, og er gennem årene avanceret gennem en række roller, senest som VP, global sales & marketing.

Med det globale salgsansvar for ITW’s ground support equipment-virksomheder har han i 2018 ledet processen med at implementere en global single brand-strategi, der forenede mærker som Hobart, AXA Power, Trilectron, J&B Aviation og Houchin til én division: ITW GSE.

Nu påtager han sig VP/GM-ansvaret, men vil fortsat være bosat i Danmark.

Poul Elvstrøm ser en spændende fremtid forude for GSE-divisionen:

- Med stigningen i middelklassebefolkningen i nogle af verdens mest befolkede regioner, vil det globale passagertal stige, og vi vil derfor også se en stigning i flytrafikken. Vi er glade for at kunne være med til at elektrificere det udstyr, som servicerer parkerede fly, og derved gøre det muligt at rejse på en mere bæredygtig måde, siger han.

Han overtager direktørposten efter Henrik Olsson, der efter 38 års tro tjeneste hos Illinois Tool Works og GSE-divisionen har besluttet at trække sig fra direktør-rollen, som han fik i 2012, og i stedet fortsætte i en ny rolle som 80/20 toolbox coach – EU region. I sin nye stilling vil Henrik Olsson udnytte sin viden og assistere andre europæiske ITW-divisioner med implementering af koncernens forretningskoncept.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078