Firmaernes salg faldt i juli
Firmaernes samlede salg eksklusive energi faldt 0,5 procent fra juni til juli, mens det indenlandske salg faldt 2,7 procent. Sammenligner man med juli 2021 er salget steget med 19,6 procent. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Når udviklingen i maj-juli sammenlignes med de foregående tre måneder, steg firmaernes salg med 1,7 procent og den indenlandske salg med 6,7 procent. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage.
Der var fald i brancherne ”landbrug, skovbrug og fiskeri”, ”ejendomshandel og udlejning” samt ”information og kommunikation” på henholdsvis 17,5 procent, 3,0 procent og 2,7 procent. Omvendt var der fremgang på 4,0 procent inden for transportbrancherne.