Grundfos hædret med pris
Grundfos A/S har modtaget Viborg Kommunes Handicapråds Tilgængelighedspris 2012.
- Vi har i dag et mål på minimum 3 procent ansatte på særlige vilkår – i Danmark har vi cirka 140 medarbejdere, fortalte han.
Grundfos leverer varen
Holger Kallehauge, der er formand for PTU (Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede) og forhenværende landsdommer, deltog sammen med Handicaprådet og sagde i sin lykønskningstale, at Grundfos er kendt for at være en god arbejdsplads.
- Dem er der mange af, men Grundfos er det ikke kun på papiret, men omsætter det også i praksis, sagde han.
Han udtrykte bekymring i forhold til, at der fra politisk side er udfordringer på vej i mulighederne for fleksjob, men trøstede sig med, at der findes virksomheder som Grundfos.
- Ikke mindst på den baggrund er det en stor glæde, at Grundfos leverer varen. Hjertelig tillykke med den velfortjente pris, sagde han.
Plads til alle
Administrerende direktør Niels Møller Jensen modtog med stor glæde og stolthed prisen på Grundfos’ vegne. Han forsikrede, at Grundfos også i fremtiden vil blive ved med at gøre en indsats for dem, der har det svært på arbejdsmarkedet, og takkede sine ledere for den store indsats, de gør for at få det til at lykkes.
- Det er i Grundfos’ og medarbejdernes fælles interesse, at her er plads til alle, sagde han.
FAKTA:
Handicaprådets Tilgængelighedspris uddeles hvert år til en person, en virksomhed eller en forening, der gør eller har gjort en særlig indsats for handicappede og svage mennesker.
Handicaprådet begrunder valget af Grundfos A/S til modtager af prisen med, at Grundfos’ vedvarende arbejde for at rumme mennesker med handicap eller funktionsnedsættelse er ”helt unikt”.
”Arbejdet indebærer, at disse mennesker får er værdigt arbejdsliv, at der er plads til dem, at de behandles som og føler sig som mennesker”, lyder det blandt andet.