Gasmangel i Europa vil ramme ni ud af ti danske virksomheder
Spændingerne mellem Rusland og Europa har medført øget usikkerhed om en stabil gasforsyning til det europæiske marked. Hvis der ikke kommer tilstrækkeligt med gas i energiforsyningen i Europa (og herunder Danmark), vil det kunne mærkes på dansk erhvervsliv.
88 procent af de adspurgte virksomheder i en ny undersøgelse fra DI angiver, at deres omsætning vil blive ramt, og 20 procent vil i høj eller meget høj grad blive ramt på omsætningen.
Selvom det for størstedelen af de adspurgte ikke har en hård effekt på omsætningen, vil det have mærkbar negativ effekt for dansk økonomi, hvis så mange virksomheder samtidig må nedskalere deres aktiviteter.
Virksomhederne kan blive ramt på forskellig vis, og spørgsmålet i undersøgelsen er formuleret bredt, så der på bedst mulig vis tages højde for både direkte og indirekte effekter af en potentiel forsyningskrise i Europa på danske virksomheders omsætning.
Den direkte effekt for danske virksomheder er, at de ikke kan få tilstrækkelig med gas til at opretholde deres aktiviteter. Det vil især være de større danske virksomheder, som vil have udfordringer, da de i danske myndigheders nødplan er ikke-beskyttede gaskunder. Virksomhederne, som selv er direkte afhængige af gas, har derfor sat turbo på at komme væk fra gassen og over på andre energikilder. For de danske virksomheder, som godt kan holde aktiviteter kørende uden gas, kan der opstå andre udfordringer i en potentiel forsyningskrise. Hvis virksomhederne samhandelspartnere ikke kan få tilstrækkelig med gas, kan det både betyde manglende leverancer og/eller færre ordrer. For eksempel har Danmark en meget stor samhandel med Tyskland, som er meget afhængig af russisk gas.
Selvom der i skrivende stund ikke er en forsyningskrise, er gasforsyningen fra Rusland via de østlige rørledninger faldet drastisk siden maj. Et krav fra Rusland om at betale for gassen i russisk valuta har medført, at flere EU-lande har været afskåret fra russisk gasforsyning. Derudover har gasforsyningen fra den største rørledning fra Rusland til Europa, Nord Stream 1, været dalende, og siden starten af september har rørledningen været helt lukket.
Trods faldende gasforsyninger fra Rusland har EU formået at fylde gaslagrene godt op, hvilket skal ses i lyset af en større import af flydende gas (LNG) fra blandt andet USA og Qatar. EU har tilbage i maj sat sig et mål om et gaslagerniveau på 80 pct inden den 1. november, hvilket skal være med til at stabilisere forsyningssikkerheden. Målet er allerede nået tilbage i slutningen af august, og den nuværende gasbeholdning er på knap 1.000 terawatttimer, hvilket svarer til to gange af gasforbruget i EU i en normal vintermåned.
Fakta om analysen
- Analysens første figur bygger en nyligt foretaget DI-undersøgelse, hvor 635 virksomheder har deltaget
- Spørgeundersøgelsen er foretaget i perioden fra 6. september til 15. september 2022.
- Virksomhederne i spørgeundersøgelsen repræsenterer tilsammen cirka 87.000 lønmodtagere i Danmark.
- I den sidste figur er gaslagerkapaciteten regnet, som gasforbrugets andel af lagerbeholdningen. Gasforbruget er for en pågældende måned et gennemsnit af forbruget i 2019, 2020 og 2021. Gaslagerbeholdningen er den målte volumen 19. september.
Kilde: DI
