Pulvermetal-specialist lander millionoverskud
Dansk Sintermetal kom ud af 2021/2022 med et overskud før skat på 4,1 millioner kroner. Det betød en markant fremgang fra mere beskedne 67.094 kroner året før.
- Det forrige regnskabsår kørte vi i et meget lavt gear, men hvor nogen af omkostningerne var de samme. Vi er en underleverandør til andre virksomheder, så vi er afhængige af, at vores kunder producerer. Og efter coronakrisen er det kommet op at køre igen, og vi har øget salget temmelig kraftigt, siger direktør Hans Olling til JydskeVestkysten.
Han er dog ikke overbevist om, at de gode tider fortsætter. Selv om det er lykkedes at sende stigende energi- og materialepriser videre til kunderne, frygter han, at der er en afmatning i sigte.
Hans Olling tør derfor heller ikke spå om, hvor 2022/2023 ender. Fortsætter efterspørgslen som nu, forventer han dog et ”fint resultat”.
Regnskabsår | 2021/2022 | 2020/2021 |
Valuta | mio. DKK | mio. DKK |
Nettoomsætning | - | - |
Bruttofortjeneste | 35,4 | 24,8 |
Resultat før finansielle poster | 4,3 | 0,2 |
Resultat før skat | 4,1 | 0,1 |
Årets resultat | 3,3 | 0,0 |
Balancestatus | 27,2 | 21,7 |
Egenkapital | 11,2 | 7,9 |
Antal ansatte | 62 | 52 |
Kilde: CVR |