23948sdkhjf

Maskinfabrik er på medarbejder-jagt

Der har været fart på hos Kallesoe Machinery de seneste år. I 2021 søgte virksomheden 30 nye medarbejdere, og året før var det 20. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

For øjeblikket leder Kallesoe Machinery efter syv nye medarbejdere. Det drejer sig om mekaniske montører, elektrikere og automatikfagteknikere samt en financial controller.

- Jeg vil ikke afvise, at vi skal ansætte flere end dem, som vi søger nu. For jeg forventer da, at vi stadig fortsætter med at vækste i de kommende år. Men hvor meget kan jeg ikke sætte tal på, for det afhænger helt af de projekter, som vi får ind, siger administrerende direktør Kristian Kallesøe til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Kallesoe Machinery producerer maskiner til limtræsindustrien. Virksomheden eksporterer til hele verden, og foreløbig er der ikke tegn på afmatning.

Kallesoe Machinery har i dag 105 medarbejdere.

Originalartikel: https://dbrs.dk/artikel/ledige-h%C3%A6nder-s%C3%B8ges-igen-igen-vestjysk-virksomhed-med-succes-p%C3%A5-det-globale-marked-skal-bruge-endnu-flere-medarbejdere

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078