Danmarks 25 bedste lærlinge kåret
For tiende år i træk bliver Metalindustriens Lærlingepris uddelt. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini stod forrest i hyldesten af de dygtige håndværkere.
- Det er unge håndværkere som jer, der skal bære udviklingen af Danmark i fremtiden. I viser, at der også i fremtiden er brug for industrien her til lands - og at den industri er båret af engagerede og dygtige håndværkere, hvor fagligheden og de sociale kompetencer er i top, lyder roserne fra børne- og undervisningsminister Christine Antorini.
Det er Metalindustriens Uddannelsesudvalg, der står bag prisen. Forbundssekretær Per Påskesen, Dansk Metal, og direktør i DI, Lars Goldschmidt, er begge begejstrede for muligheden for at hædre de unge mennesker.
- Vi vil gerne vise, at der er masser af talent, drive og dygtighed i metalindustrien. Dem, der får den her pris, er ikke bare fagligt dygtige - de har alle fået 12 til svendeprøven - men de udmærker sig også ved at være gode kammerater. De er videbegærlige, ambitiøse og gode kolleger. Det er sådan nogle mennesker, vi hylder, forklarer de samstemmende.
ML-Prisen er udformet af Daniel Høeg Bossen, der har kaldt sin bronzestatuette "Modnet". Han har i statuetten prøvet at kombinere materialer og deres placering med den symbolske titel uden at blokere for beskuerens egne fortolkninger. Statuetten består af to "frøskaller", der hviler på hinanden.
De 25 lærlinge, der modtager en pris er:
Alex Knudsen, mekaniker Andersen & Martini A/S
Andreas Hachenberger Jensen, klejnsmed L. Østergaard Maskinfabrik A/S
Casper Vester Jensen, it-supporter Bascon A/S
Dennis Dan Davidsen, entreprenørmaskinmekaniker A/S Hydrema Danmark
Emil Borregaard, korpussølvsmed Georg Jensen
Jakob Tangen Søgaard, mekaniker Uggerhøj Herning A/S
Jarl Ulf Christian Persson, automatiktekniker ProInvent A/S
Jasper Ellermann, mekaniker Østerbro AS A/S
Jens Møller Martensen, bådebygger Fregatten Jylland
Jonas Friis Andersen, kKarosseriopretter A/S Mogens Frederiksen Automobiler Toyota Svb.
Kasper Kanstrup Løgsted, skibsmontør Hanstholm Skibssmedie ApS
Kenneth O. H. Pedersen, værktøjstekniker Grundfos A/S
Kristian Dybmose, datatekniker C-Team ApS
Lasse Lildal Jørgensen, automatiktekniker Grundfos A/S
Lau Liblik Larsen, industritekniker – maskin MAN Diesel og Turbo
Mikkel Alexander Rasmussen, klejnsmed HSM Industri A/S
Monica Tenna Lindgren Jørgensen, industritekniker – maskin Danfoss A/S
Nick Grundvad Madsen, industritekniker-maskin LPM Production A/S
René Bjerg Madsen, elektronikfagtekniker Sauer-Danfoss ApS
Robin Tim Hededal Nielsen, smed (rustfri) Winthers Smede Enterprise A/S
Simon Staal Rasmussen, elektrotekniker Skjern Elektro ApS
Steffen Rasmussen, industritekniker – maskin KVM Industrimaskiner A/S
Søren Plougmann Jespersen, teleinstallationstekniker TDC A/S
Thomas Peter Kjeldahl, landbrugsmaskinmekaniker Bdr. Kjeldahl I/S
Troels Vammen Aaquist, klejnsmed Bladt Industries A/S