23948sdkhjf

Altan-gigant vælger ny stålleverandør

Danmarks største altanvirksomhed, Altan.dk, får ny stålleverandør. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Valget er faldet på HB Trapper, der bliver leverandør af stålrammer og værn til altanvirksomheden, der årligt opfører mellem 2.000 og 3.000 nye altaner i Danmark. Ifølge Altan.dks direktør er det et stort og vigtigt partnerskab, der er mere end et traditionelt kunde-leverandørforhold.

Altan.dk kiggede på en lang række parametre i valget af leverandør, hvor pris, produktion og leveringskapacitet var blandt overvejelserne. Men i sidste ende handlede det også om det rette menneskelige match. De snakkede med flere kandidater, men kemien var helt rigtig med HB Trapper, afslører direktøren.

- Der er ingen tvivl om, at forventningen fra begge sider er, at dette forhold kommer til at være et langvarigt et af slagsen, og vi vil kunne udvikle hinandens forretninger, gøre hinanden bedre og ikke mindst positionere os selv endnu stærkere på hver vores markeder. Der er stor forståelse for hinandens forretning, og vi kan i fællesskab nyde godt af synergier mellem vores to virksomheder, siger Casper Gorm Knudsen.

Leverandør til kendte byggerier

HB Trapper samarbejder med en lang række prominente virksomheder og er blandt andet fast partner hos Bjarke Ingels’ BIG, hvor de har leveret stålløsninger til Kaktustårnene og VM-Bjerget. Udover at have egen produktion byder HB Trapper også ind på egne opgaver indenfor nybyg. Det ser Casper Gorm Knudsen som en stor styrke.

- De har forståelse for processerne og er stærke inden for deres felt, mens vi har kompetencerne til at løse projektering og opførsel. Derfor er der rigtig god synergi og mulighed for at supportere hinanden i specifikke opgaver, siger Casper Gorm Knudsen, der samtidig fremhæver deres arbejde med ansvarlig og langsigtet produktion.

Hos HB Trapper istemmer de sig potentialet og ser frem til samarbejdet med Altan.dk.- Vi er utroligt stolte af at blive valgt som partner til Danmarks største og mest toneangivende altanvirksomhed, og jeg er sikker på, at vi kan løfte hinanden markant, fortæller Karsten Vang, direktør og ejerleder hos HB Trapper.

HB Trapper har blandt andet været med i en række DGNB-certificerede byggerier og har gennemgået ”Klimaklar”-forløb med DI, der kortlagde virksomhedens CO2-aftryk og definerede reduktionsmål.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096