23948sdkhjf

Små biogasanlæg giver travlhed hos stålvirksomhed

GreenFarm i Give begynder i 2023 for alvor produktionen af et nyudviklet miljøbehandlingsanlæg til landbrug.

De containerstore anlæg på små 20 tons fungerer som små biogasanlæg, der forvandler gylle til strøm og varme.

Og interessen i udlandet for disse anlæg er så stor, at de 22 ansatte hos produktionsfirmaet Lolks i Vester Vedsted kan få rigtig travlt i det nye år.

For anlæggene skal fremstilles, samles og monteres af produktionsfirmaet, der allerede har søgt mere plads, og derfor har lejet sig ind i den gamle korn- og foderstofforretning på Roagervej.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Lolks har i flere år lavet meget rørføringsarbejde for biogasanlæg i hele Syd- og Sønderjylland. Det er både rør i rustfri, sort stål og plast. Lolks laver også anlæg til slambehandling, renseanlæg, fødevareindustrien og har også lavet vandrensningsanlæg til zoologiske haver.

- Vi blev kontaktet af Combigas (der er moderselskab til GreenFarm aps, red.), fordi de ville høre, om vi kunne fremstille 10-15 anlæg næste år. Det sagde vi ja til, siger direktør i Lolks Morten Fabrin, til Vejle Amts Folkeblad.

Det vil i første omgang primært være norske landbrug, der bestiller anlæg, men polske landbrug har også vist stor interesse, men endnu er der ikke så mange danske landbrug.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094